1200px Strache Lugner City 2Heinz-Christian Strache er leder for det dybt racistiske FPÖ. Foto: Thomas PrennerDen 22. maj var der præsidentvalg i Østrig. Valget stod mellem Alexander Van der Bellen fra det borgerlige parti De Grønne og den ultra højreorienterede Norbert Hofer fra FPÖ (Frihedspartiet). På et hængende hår lykkedes det Van der Bellen at vinde med 208.000 stemmer over Hofer; men FPÖ har klaget over problemer i valgproceduren, og den østrigske højesteret har besluttet, at valget skal gå om den 4. december 2016.

[I den oprindelige artikel bragt i Revolution, skrev vi at omvalget skulle ligge den 2. oktober. Siden er det blevet besluttet at udskyde omvalget til den 4. december. Årsagen var officielt, at limen på brevene med stemmesedlerne ikke fungerede og at myndighederne derfor ikke var klart til at afholde valget den 2. oktober, red.]

Vi bringer her et interview med Florian Keller fra Der Funke (Revolutionære Socialisters søsterorganisation i Østrig), der forklarer de vigtige lektier, som er lært af højrefløjens fremgang og venstrefløjens kollaps for den politiske situation i Danmark.

FPÖ fik næsten 50% af stemmerne på en racistisk, anti-immigrations- og chauvinistisk platform i den anden valgrunde, forklarer Florian Keller. Mange af parties ledende skikkelser kommer fra en semi-fascistisk baggrund; men partiet i sig selv er demagogisk populistisk og minder meget om Marine Le Pens Front Nationale i Frankrig. ”For eksempel slog de på anti-flygtninge trommerne, men de forbandt det altid med sociale faktorer i et forsøg på at vinde arbejdere. Hvilket lykkes i dette valg,” forklarer Florian.

For at forstå højrefløjens fremgang skal vi tilbage til krisens begyndelse i 2008, hvor Socialdemokraterne gik sammen med de Konservative i en national samlingsregering, og hvor de gennemførte nedskæringer, der ramte arbejderne. Oven på dette steg arbejdsløsheden stødt, og den er nu på det højeste niveau i 60 år. I kølvandet på krisen var der en stor bankkrise i Østrig: ”Her kastede Socialdemokratiet sig i kampen for de store kapitalister og reddede alle bankerne”, fortæller Florian. Det førte til kæmpe desillusionering med Socialdemokratiet.

Socialdemokratiet er det eneste arbejderparti i Østrig, og det betød, at der ved det efterfølgende valg ikke var noget venstreorienteret alternativ til den højreorienterede socialdemokratiske/konservative regering. Det skabte et enormt vakuum i samfundet, som fik et eksplosivt udtryk i præsidentvalget. I valgets første runde fik kandidater fra regeringspartierne, Socialdemokratiet og de Konservative, kun 25% af stemmerne tilsammen. De plejede at få mellem 70-80%. Det var et politisk jordskælv. Begge kandidater, der gik videre til anden runde, var derfor fra den borgerlige lejr.

Den ene af de to kandidater, der gik videre til anden valgrunde, var Alexander Van der Bellen fra De Grønne. Van der Bellen gennemtvang bl.a., at De Grønne skulle være med til at redde bankerne, men har image som en ”progressiv” demokrat. På den anden side stod Norbert Hofer fra FPÖ, der fik en stor andel af stemmerne i den første runde, fortæller Florian. Den anden valgrunde var meget tæt, hvor Hofer kun var en procent efter Van der Bellen. FPÖ påstod efter valget, at der havde været snyd involveret, og nu har den østrigske højesteret besluttet, at valget skal gå om d. 4. december. ”Dette viser først og fremmest den dybe, dybe krise, som det borgerlige demokrati i Østrig befinder sig i,” forklarer Florian.

Socialdemokratiets krise

Det østrigske socialdemokrati er virkeligt sunket dybt. Partiet har sin oprindelse i 1880erne og var et af de stærkeste i Europa. Der var en periode i 60’erne og 70’erne, hvor næsten hver tiende østriger var medlem af Socialdemokratiet, så medlemsantallet lå på omkring 6-700.000. Men hele socialdemokraternes politik var bygget på socialt partnerskab, dvs. at være ”ansvarlige” over det kapitalistiske system for til gengæld at få brødkrummer i form af sociale reformer. Det virkede for socialdemokraterne i efterkrigstiden, hvilket betød, at de på et tidspunkt fik absolut flertal i parlamentet. ”Men siden at det kapitalistiske system har vist sit sande ansigt i form af nedskæringer, nedskæringer, nedskæringer og den generelle økonomiske nedgang, er de gået ned med systemet,” fortæller Florian. Deres krise reflekterer kapitalismens dybe krise, da de er hårdt sammensvejset med et system, som de er opsatte på at redde uanset prisen.

Den kommende periode

Det er svært at komme med fremtidsforudsigelser i den nuværende situation i Europa. Små begivenheder kan føre til en total ændring i situationen. Bare se på Brexit. For det kommende præsidentvalg ønsker borgerskabet, at den grønne kandidat skal vinde, men det betyder ikke garanteret succes. Dets store håb er at genskabe tilliden til de borgerlige institutioner; men på trods af nedskæringerne i den seneste periode så er det ikke nok. Uanset udfaldet af valget skal de kommende regeringer forsætte nedskæringerne.

Det var manglen på et alternativ til venstre, der betød, at valget endte med et valg mellem to kandidater fra borgerlige partier og meget vel kan ende med en sejr til det højrepopulistiske FPÖ.

”Den vigtigste ting var, at i den anden runde af præsidentvalget stemte 85% af de faglærte arbejdere på det højreorienterede parti. Af dem, der faktisk stemte. En stor procentdel blev hjemme. Men de faglærte arbejdere, der stemte, gjorde det massivt på højrefløjen”, forklarer Florian. Men forklarer han videre, deres opbakning kan hurtigt skifte. Mange af arbejderne har store illusioner i højrefløjen, og de tror, at hvis man smider udlændingene ud, vil det løse problemerne. Men de vil få en meget brat opvågning. En FPÖ regering vil føre den samme nedskæringspolitik. Bare hurtigere, så stemningen kan brat svinge i den modsatte retning, og arbejderne vil reagere aggressivt over for flere nedskæringer.

Nej til det mindste onde

Den østrigske sektion af IMT (Der Funke) besluttede under valgkampen, at den i modsætning til mange af de andre venstrefløjsgrupper ikke ville støtte det Grønne Partis kandidat, som det mindste onde. Alexander Van der Bellen blev fremstillet som den demokratiske og anti-racistiske kandidat, men ifølge Florian er det mindste onde ikke et mindre onde, men er blot forberedelse til det såkaldt større onde. ”Så vores fokus under valgkampen var at mobilisere mod højrefløjen, men samtidig ikke at nære nogen illusioner til den anden såkaldt progressive borgerlige kandidat. Vi sagde, at man ikke skulle stemme på nogen af dem, men skulle fokusere på at stikke højrefløjen én på hovedet. Så under valgkampen, hvor alle andre tendenser stillede sig i kø og støttede De Grønne, delte vi 50.000 løbesedler ud over hele landet, hvor vi forklarede karakteren af højrefløjen, og hvordan man bekæmper den med socialistiske alternativer”, fortæller Florian. Der Funke forberedte også demonstrationer i det tilfælde, at Hofer skulle blive valgt; men det blev ikke tilfældet i denne omgang. Kampagnen og Der Funkes position fik et stort ekko blandt mange unge mennesker under valgkampen, afslutter Florian.

Følg den politiske udvikling i Østrig på www.derfunke.at eller www.marxist.com.

Denne artikel blev bragt i bladet Revolution, september 2016. Tegn abonnement og få bladet ti gange om året fra 99 kroner.

[Gå med i kampen - gå med i Revolutionære Socialister]