|
|
|
Bolivia: Forsvar Pachamama – fuldfør Revolutionen
Af: Jeppe Krommes-Ravnsmed, korrespondent i Bolivia - 20. Juli 2010 kl. 12:06
I Bolivia ser vi, at præsident Evo Morales kalder til forsvar for moder jord, men samtidig fortsætter de store firmaer og landbrugsindustrien med at ødelægge naturen. Bolivia er et af de 10 lande i verden med størst biodiversitet. Det vil sige, at der findes en enorm mængde dyre- og plantearter på dets territorium. Men man regner med at der på kloden udryddes omkring 200 arter hver dag, og meget snart er det mennesket der står for tur, fordi klimaforandringerne truer planetens eksistens.
Klimaforandringerne i Bolivia
I Bolivia mærker man allerede de hårde konsekvenser af forandringerne i vores klima; regntiden er blevet meget kortere, men nedbøren er langt mere intensiv, hvilket producerer oversvømmelser og titusindvis af nødstedte i lavlandet, mens bønderne i højlandet for ødelagt deres afgrøder af kæmpehagl. Månederne oktober-november og marts-april er mere tørre og adskillige zoner lider under tørken.
Et andet eksempel er nedsmeltningen af gletsjerne i Andesbjergene, der betyder at La Paz og El Alto står med seriøs vandmangel om blot få år.
Miljøloven kun til pyntDen bolivianske miljølov 1333 fastslår at det er obligatorisk at have en ”Miljølicens” for at opstarte og drive firmaer, anlægsarbejde og projekter. Disse licenser skulle i teorien sikre at der ikke sker forurening eller negative indvirkninger i naturen. Virkeligheden er meget anderledes. Under 10 procent af virksomhederne i Bolivia har erhvervet sig en miljølicens og kun 1-3 procent udfører de tilpasninger som de har beskrevet i deres miljøplaner. Det betyder, at miljøloven blot er til pynt. De nationale, regionale og kommunale myndigheder, der burde gribe ind med sanktioner mod virksomhederne gør lidt eller intet. I Santa Cruz tillader myndighederne endda at landbrugsfirmaerne betaler sine bøder forud, hvis de allerede har planlagt at skulle sprøjte gift rundt omkring floderne.
Forurening og skovfældningI oktober 2009 blev adskillige kommuner erklæret i miljøundtagelsestilstand, på grund af forurening fra minerne i Huanuni. Nu er jorden fyldt med salte og grums, mens alle fiskene dør i de floder hvor man får drikkevandet fra. Hovedparten af minerne fortsætter på udenlandske hænder her 500 år efter at spanierne første gang ankom og udplyndrede de rige bjerge, hvor millioner af slaver og sidenhen arbejdere er omkomne. Men der findes et hav af eksempler på forurening og naturødelæggelse i Bolivia;
Skovfældningen i 2009 overgår alle tidligere år. Alene i Santa Cruz regionen har man mistet mere end 300.000 hektar skov i flammerne. Svedjebrug efterladen jorden gold og eroderet få år efter, men det betyder intet for godsejerne, der besidder 50 af de 65 millioner hektar landbrugsjord i Bolivia. Godsejerne producerer soja, sukker og bomuld til eksport, mens importen af kartofler, ris og hvede mangedobles, da de fattige bønder i højlandet ikke kan konkurrere med grønsagsproduktionen fra udlandet.
Forgiftningen af luften forværres for hver dag, der går, i landets store byer. Samtidig bliver der flere tilfælde af øjensygdomme og vejrtrækningsproblemer.
Affald og giftAffaldsmængden vokser hastigt og der bliver ikke benyttet nogen ordentlige metoder til at eliminere og deponere skraldet. I Santa Cruz by er den lokale losseplads skyld i konstante sygdomstilfælde i bebyggelserne rundt om grunden, og hele byen er i fare for at få sit grundvand forurenet af de giftstoffer, der trænger ned i undergrunden.
Sprøjtegiftene, som bruges i landbruget, er så kraftige, at de fleste af dem er forbudte de steder, hvor de produceres. Det gælder blandt andet for sprøjtegiften Parathion, som er det stof, der medfører flest alvorlige forgiftninger. Det er forbudt i Bolivia og Danmark, men Danske Cheminova producerer og eksporterer stadig produktet. Undersøgelser har vist, at mere end halvdelen af landbefolkningen har symptomer på forgiftninger forbundet med sprøjtning.
Evo og MAS regeringen overfor miljøspørgsmåletEfter Evo Morales’ deltagelse i klimatopmødet i København er der kommet langt større opmærksomhed på miljøproblemerne i Bolivia. Regeringen har brugt klimaspørgsmålet til at markedsføre sig som forsvarer for menneskeheden, og tog initiativ til den store folkekonference i Cochabamba i april, hvor 40.000 mennesker fra hele verden udarbejdede dokumenter, der slog fast, at kapitalismen er årsagen til klimaforandringer.
Mange indianske folk mener, at alternativet er at vende tilbage til tidligere livsformer i harmoni med Pachamama (moder jord), mens regeringen foreslår oprettelsen af en international klimadomstol, teknologioverførelse og en global folkeafstemning om klimaet. Det er alt sammen illusioner der skjuler for miljøproblemerne i Bolivia og dets årsager. Det største mineselskab i Bolivia, San Cristobal, tjener 1000 millioner dollars om året, og de efterlader kun 40 millioner til landet, mens staten bruger 72 millioner dollars om året på at rydde op efter den miljøforurening, som mineselskaberne skaber. Det bedste eksempel Bolivia kan give til verden er at gøre op med kapitalismen i eget hjem.
|
| Tegn årsabonnement (10 numre) |
|
|
|
Tegn et abonnement på Socialistisk Standpunkt. Du modtager i så fald 10 aviser årligt med posten.
Pris: 250 kr.
Gå til butikken |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Det sker |
9. september kl. 16
Andreas Bülow besøger RUC - debat om Venezuelas revolution
RUC - lille auditorium ved kantinen
21. september kl. 19.00
Paneldebat om Latinamerika
Verdenskulturcenteret, Nørre Allé 7, Kbh. N.
|
|
|
|
| Kampagner |
Opbyg SF og SFU
Venezuela-bog
70 års trotskisme
Venezuela
Hjælp Pakistan
|
|
|
