Ungdomskampagnen skydes i gang
Som sædvanligt falder den varmeste del af sommeren også i år i slutningen. Og traditionen tro betyder det for tusinder af gymnasieelver landet over at de skal ud af solen og ind i et varmt klasselokale. Foran dem har de et nyt år med tyske verber, ligninger, postmodernistiske dannelsesnoveller og forhåbentligvis politik. Det sidste vil Socialistisk Standpunkt denne sommer gøre lidt ekstra for at tilvejebringe.
I en stort opsat kampagne vil vi med fokus på fire københavnske gymnasier gøre vores for at politisere ungdommen.
Gymnasietiden er en tid til refleksion og i en verdenspolitisk situation som den nuværende er det vigtigere end nogensinde før. Der er over hele landet unge der sætter spørgsmålstegn ved den verden vi lever i og reflekterer over den fremtid de går i møde. En fremtid med ringere forhold end de tidligere generationer, en fremtid med arbejdsløshed, nedskæringer og angreb på leveforholdene. De leder efter svar på de modsætninger de møder i hverdagen og i nyhederne. Desværre er der kun alt for sjældent mulighed for at få mange af disse spørgsmål besvaret på en fyldestgørende måde.
I den anledning har Socialistisk Standpunkt arrangeret en møderække af tre fredagscafeer fra d. 17. til d. 31. august. Det første møde kommer til at handle om det oprør vi ser i Europa for tiden. Om Grækenlands nærmende bankerot og dens konsekvenser. Om minearbejdernes kamp i Spanien der har slået folk med forundring over sommeren og venstrefløjens fremmarch ved de seneste par europæiske valg. Det vil blive fulgt op af et møde om den nye regering og alt det den lovede men ikke vil gennemføre. Mødet stiller det samme udgangsspørgsmål som er blevet stillet af mange det sidste halve år, hvorfor fører den røde regering blå politik og hvad er alternativet? Og prøver at besvare det efterfølgende ud fra en detaljeret analyse. Som afslutning på kampagnen prøver vi at besvare hvad en revolution er og hvordan socialisme kan komme til at se ud.
Alle møderne vil være forgået af en artikel på vores hjemmeside, der udgives i en forkortet løbeseddels-udgave til uddeling på gymnasier og andre ungdomsuddannelser. Vi vil således ikke bare prøve at skabe dialog om vores ideer til de arrangerede møder, men tage ud på gymnasierne flere gange om ugen for at dele materialer ud, sælge aviser og komme i snak med eleverne.
Vi går en tid i møde hvor ungdommen og dermed gymnasieeleverne, igen vil stå i forgrunden i store sociale kampe. Derfor er det afgørende at de er organiserede og klar til at tage disse kampe. Med landsmødet i DGS i foråret (se tidligere artikel) er situationen åben i en grad vi ikke har set i mange år. Regeringens åbenlyse borgerlige politik viser at der er akut behov for, at den danske ungdom og gymnasieeleverne træder ind på den politiske scene. Vi har i resten af Europa set hvordan unge og studerendes kampe har haft en inspirerende effekt på arbejderklassen, den eneste klasse der har styrken og positionen til at kaste det fallerede kapitalistiske samfund på porten.
Vi kæmper for et socialistisk samfund. Men det kommer ikke af sig selv. Vi må organiserer os, uddanne os i tidligere tiders erfaringer og handle. Alt dette kan vi ikke gøre alene, jo flere vi er jo længere når vi ud!
Derfor, hvis du har lyst til at være med! Kontakt os og kom med ud!
Telefon (Rasmus): 60 75 74 46
Marxist@marxist.dk
I løbet af kampagnen holder vi tre fredagscafeer - kom og hver med:
Fredag 17. august kl 18: Oprør i Europa
Fredag 24. august kl 18: Ny regering, men borgerlig politik. Hvad er alternativet?
Fredag 31. august kl 18: Hvad er en revolution og hvordan vil socialisme se ud?
Alle fredagscafeer holdes i Kafa-X, korsgade 19, kælderen, 2200 Kbh. N
Materialer til kampagnen (print og del ud):
Ungdomsprogram
Plakat med møderække
Løbeseddel uge 33: Oprør i Europa
Løbeseddel uge 34: Stop regeringens blå politik
Løbeseddel uge 35: Hvad er en revolution og hvordan vil socialisme se ud?
Introduktion:
Socialistisk revolution: Derfor!
I løbet af sommeren ”afslørede” de borgerlige medier, at Enhedslistens program taler om revolution og socialisme. Debatten om revolution blev mudret, men foregår stadig i og omkring Enhedslisten. Forløbet understreger behovet for ideologisk afklaring på venstrefløjen.
Læs mere... 30. August 2012 kl. 14:32
|
Velfærd:
Regeringen i krise – hvad er alternativet?
Næsten et år er gået siden Helle Thorning-Schmidt, Villy Søvndal og Margrete Vestager kunne sætte sig ind i ministerbilerne, efter hele ti år med de borgerlige ved magten. Mange havde håbet på store forandringer, på et opgør med den blå politik. Der var masser at rydde op efter ti år med VKO! Men hvad er der sket?
Læs mere... 21. August 2012 kl. 18:04
|
Ungdommen:
Ungdomsprogram
I forbindelse med Socialistisk Standpunkts kampagne ved skolestarten 2012 udgiver vi dette ungdomsprogram. Det er hvad vi kæmper for og hvad vi håber du vil være med til at diskutere og kæmpe for.
Vil du diskutere programmet med os, have os ud på din skole eller bestille programmet som pjece så skriv til marxist@marxist.dk.
Læs mere... 16. August 2012 kl. 15:17
|
Europa:
Oprør i Europa – bankerot i Grækenland, minearbejdernes kamp i Spanien og venstrefløjens fremmarch
Klassekampen i Europa er nu blevet omdrejningspunktet for den internationale klassekamp. Hele verdens arbejdere og kapitalister følger hver sin side i de bølgende slag. Spørgsmålet om hvem der skal betale for kapitalismens krise har ført til en kraftig radikalisering af arbejderklassen og ungdommen i Europa. Særligt to lande skiller sig på nuværende tidspunkt ud: Grækenland der i kraft af sin de facto bankerot længe har været omdrejningspunkt for den europæiske gældskrise og Spanien der siden valget i juni i Grækenland har taget førerpositionen i den europæiske klassekamp.
Læs mere... 16. August 2012 kl. 12:04
|
|
|
|
|
|
|