Lørdag den 7. oktober eksploderede trykkogeren der er Israel-Palæstina på uundgåelig vis på ny. Ansvaret for det nuværende blodbad i Israel-Palæstina hviler på skuldrene af den israelske herskende klasse og vestlig imperialisme, der i årtier har bakket helhjertet op om det israelske apartheidregime, og set igennem fingre med de utallige krigsforbrydelser landet har begået mod palæstinenserne. For at gøre en ende på imperialistiske krige, undertrykkelse og fordrivelse, så må vi kæmpe for at vælte det nuværende system.

Marxister står i fuld solidaritet med de palæstinensiske masser mod den brutale udvidelse af den israelske stat, men i stedet for at skabe ‘internationalt pres’ på Israel er der behov for, at arbejdere og unge organiserer sig i kampen for revolution. I denne artikel diskuterer vi kravet om boykot, frasalg og sanktioner rettet mod israelske virksomheder.

Dåsetomater kastet på van Gogh malerier, vejblokader og bankbestyrelseslobbyisme: i de seneste år har vi set forskellige grupper bruge midler som disse i klimakampens navn. Men kun arbejdere og unges forenede kamp for kommunisme kan løse klimakrisen.

Marxister anerkender de enorme fremskrift der blev opnået gennem den kinesiske revolution i 1949. Efter det kinesisk-sovjetiske brud fandt mange af Mao Zedongs slogans − ikke overraskende − et ekko på tværs af verden som et alternativ til det bureaukratiserede Sovjet. Men der er væsentlige politiske forskelle mellem de ægte marxistiske idéer og maoismen, som er vigtige at få afklaret.

Krisen i kapitalismen eroderer tilliden til det borgerlige samfund og alle dets institutioner, herunder ikke mindst kongehuset. Samtidig har hyppige skandaleroverhele Europa udstillet de royales råddenskab til et punkt, hvor de i stigende grad betragtes med ligegyldighed eller direkte afsky. I denne artikel vil vi behandle kongehusets rolle under kapitalismen og fremlægge, hvorfor marxister kæmper for en republik.

Over hele verden identificerer et voksende lag af arbejdere og unge sig med kommunisme. Det er især tydeligt i Storbritannien, hvor Socialist Appeal, den britiske sektion af den Internationale Marxistiske Tendens (IMT), har lanceret kampagnen ‘Are you a communist? Then get organised’ netop for at organisere de mange unge, der søger revolutionære ideer og vil kæmpe for en kommunistisk fremtid.

At være kommunist betyder at være en uforsonlig fjende af udnyttelse og undertrykkelse. Det betyder at have fuld tillid til arbejderklassen og dens potentiale til at forandre verden gennem en revolution og sikre menneskehedens frigørelse. I den kommende periode vil muligheden komme for én gang for alle at gøre en ende på dette pilrådne kapitalistiske system, der fortjener en plads på historiens mødding. Arbejdet for at sikre at det lykkes, starter nu, og alene kan vi intet gøre. Så er du kommunist, så organiser dig!

Kapitalismens krise er også en krise i den post-Sovjetiske verdensorden. En verdensorden baseret på amerikansk imperialismes dominans. USA kan ikke længere, i samme grad som tidligere, agere verdenspoliti og garanterer den lydighed og orden, som den engang kunne. Det har store konsekvenser for magtbalancen på verdensscenen. Det varsler en ny periode med øget ustabilitet og konflikt mellem nationer. For kommunister understreger det kapitalismens blindgyde og behovet for en beslutsom, klassebaseret, international kamp for socialisme.

Vi bliver fortalt, at det er markedet, der er kilden til al fremgang i kapitalismen. Men i realiteten er kapitalismen opbygget af øer af planlægning. Supermarkedskæden Sears’ laissez fair-eksperiment viser de katastrofale resultater, der følger, når kapitalisterne køber deres egne floskler om markedets overlegenhed. Erfaringerne fra de største virksomheder viser planøkonomiens overlegenhed.

En ny undersøgelse, foretaget af velgørenhedsorganisationen War On Want, viser, at selvom den globale fødevaresektor producerer mere end 2,6 gange den gennemsnitlige persons kaloriebehov, mangler 2,3 milliarder mennesker stabil adgang til sund og nærende mad. Hvordan kan vi forklare denne absurde modsætning?

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.