- Detaljer
- Skrevet af Nikolaj Lohmann
For kommunister repræsenterer den kinesiske revolution, den næststørste begivenhed i verdenshistorien efter oktoberrevolutionen i Rusland i 1917. Revolutionen, som sejrede over det kinesiske borgerlige diktatur den 31. januar 1949, gjorde ikke alene op med den imperialistiske dominans af landet, men skabte en enorm forbedring af leveforholdene for landets mange millioner bønder, arbejdere og fattige.
- Detaljer
- Skrevet af Nikolaj Lohmann
Efter tre år med tysk besættelse fik den danske arbejderklasse nok. I august 1943 var der uroligheder i alle større danske byer, som nogle steder gik over i deciderede opstande. Augustoprøret gjorde en ende på den danske regerings samarbejdspolitik med naziregimet og slog et hul i fortællingen om at samarbejde var den eneste mulighed.
- Detaljer
- Skrevet af Neel Krydsfeldt
I år er 50-års jubilæet for plattedamernes strejke i 1972-1973 – en af de største og mest ikoniske i danmarkshistorien. Den viste, at kvindekamp og klassekamp er uløseligt forbundet. Plattedamerne beskrev efterfølgende, hvordan strejken havde fået dem til at »vågne op«, og deres bevidsthed ændrede sig i spring under kampen.
- Detaljer
- Skrevet af Ellen Morton
For halvtreds år siden afsagde den amerikanske højesteret sin berømte Roe v Wade-dom, der sikrede abortrettigheder til kvinder i USA. I dag bliver de samme rettigheder tilbagerullet. Kampen for at gøre en ende på kvindeundertrykkelse må være en kamp for en socialistisk revolution.
- Detaljer
- Skrevet af Andreas Nørgård
I år er det 50 år siden, den danske stat lukkede den grønlandske mineby Qullissat, og tvangsflyttede byens indbyggere. Lukningen af byen fandt sted i en periode med voksende uro og frustration i det grønlandske samfund over den danske stats undertrykkende og diskriminerende styre af landet. Lukningen af Qullissat blev således den gnist, der antændte en selvstændighedsbevægelse, som sigtede på et opgør med dansk imperialisme i Grønland.
- Detaljer
- Skrevet af Andreas Nørgård
I år er det 50 år siden den danske stat lukkede den grønlandske mineby Qullissat, og tvangsflyttede byens indbyggere. Det koloniale overgreb skulle vise sig, at blive den gnist som antændte den grønlandske selvstændighedsbevægelse. I en mindre artikelserie ser vi på Qullisats historie, og i denne første artikel fokuserer vi på Qullissats stærke arbejderklasse. Det var her i Grønlands første industriby at den grønlandske arbejderbevægelse opstod, smedet i kampen mod den danske kolonimagt.
- Detaljer
- Skrevet af Nikolaj Lohmann
Septemberforliget fra 1899 indvarslede mere end 100 års institutionaliseret klassesamarbejde i Danmark. Det blev til på baggrund af et forlig, hvor lederne af arbejderbevægelsen bøjede sig for arbejdsgiverne til gengæld for pladser ved forhandlingsbordet. Med forliget blev skabt det, der bliver kaldt “den danske model”, en model som lederne af arbejderbevægelsen hylder som kilden til alle arbejderklassens sejre. Men det er en myte, at arbejderklassens rettigheder er kommet gennem klassesamarbejde, og at det danske arbejdsmarked skulle være særlig fredeligt. De danske arbejderes rettigheder er skabt gennem kamp, ofte uden accept fra egne ledere.
- Detaljer
- Skrevet af Andreas Nørgård
Fra 1950’erne og frem til 1979 blev hundredvis af grønlandske børn under lyssky forhold bortadopteret til Danmark. Adoptionerne var et produkt af den danske stats daniseringspolitik, der havde som mål at styrke det danske borgerskabs dominans over Grønland. Dansk kolonialismes forbrydelser trækker sine lange spor helt op til i dag, hvor regeringen på kynisk vis forsøger at udnytte fortidens forbrydelser til at varetage dansk imperialismes sikkerhedspolitiske interesser i Grønland.
- Detaljer
- Skrevet af Markus Strufe
De færreste kender til historien om de knap 250.000 tyske flygtninge, der kom til Danmark efter 2. verdenskrig, og levede under kummerlige forhold i danske flygtningelejre. 17.000 flygtninge døde i lejrene, halvdelen af dem børn, og langt størstedelen af dødsfaldene kunne være undgået. Det danske borgerskab havde ingen kvaler ved at tjene styrtende formuer på at hjælpe nazisternes krigsindsats, men efter krigens afslutning ville de ikke røre en finger for de mange flygtninge.
