Leder bragt i Socialist Appeal (USA) Nr. 81
Amerikanernes dysfunktionelle forhold til mad bliver jævnligt beklaget eller hånet i medierne i den akademiske verden. Hvad der aldrig forklares, er roden til denne dysfunktion. Marxismen forklarer, at ydre forhold bestemmer bevidstheden. Dit fysiske og sociale miljø påvirker kraftigt, de valg du træffer, ved at begrænse de tilgængelige valg.For de fleste amerikanere er beslutninger omkring mad baseret på budget, tid, tilgængelighed, marketing og de samfundsmæssige normer. Disse samfundsmæssige - og kulturelle normer er lige så meget bestemt af de materielle forhold og muligheder, som de individuelle valg er. Hvis billig og praktisk tilgængelig mad – videnskabeligt konstrueret til at appellere til vores biologiske trang for fedt, salt og kulhydrater – er alt, hvad de fleste mennesker har adgang, kendskab og råd til, er det ikke svært at gætte, hvad de ’vælger’. Men dysfunktionen rækker langt videre end det.
USA er det rigeste land på jorden, og alligevel betragtes 49 millioner amerikanere – inklusiv 15,9 millioner børn – som værende ”mad usikre” (food insecure). Det amerikanske fødevareministerium definerer ”mad usikkerhed” som ”begrænset eller usikker tilgængelighed til tilpas nærende og sikre fødevarer eller begrænset eller usikker mulighed for at skaffe acceptable fødevarer på socialt acceptabel vis”. 4,8 millioner ”mad usikre” amerikanske ældre må vælge mellem medicin, varme eller mad – og mange er tvunget til at få enderne til at mødes ved at spise kattemad. Mad-magasiner, bøger, TV-programmer og ’food porn’ Instagram billeder er mere populære end nogensinde, og stadig, på grund af mangel på tid, penge, madlavningsevner og viden afhænger 50 millioner amerikaneres kalorieindtag af usund fast food. Det har resulteret i epidemiske niveauer af fedme, hjerte-kar-sygsomme, type 2 diabetes, gigt, åndedrætsproblemer, leverskader, hjerteanfald og mere.
Vilkårlig brug af kemikalier og pesticider forgifter fødevareforsyningen og miljøet. 80 procent af det antibiotikum, som bliver brugt i USA, anvendes i landbruget, hvilket baner vejen for antibiotika-resistente ”superbakterier”. På trods af dette er udbyttet fra ’konventionelle’ fødevarer kun 20- 25 procent højere end kemikalie- og antibiotikafrie ’organiske’ fødevarer. Kapitalisternes virksomhed er at producere varer, som kan sælges på markedet – ikke mad. Lige meget hvilken type mad, som bliver produceret, så er målet at maksimere profitten. Det er ikke fødevareproduktionens omfang, som fordrejer fødevarernes vej fra gård til bord, men rettere jagten på profit.
Det handler ikke kun om hvor meget, som kan produceres, men hvor effektivt de fødevarer, som allerede nu produceres, bliver brugt. Det anslås, at 40 procent af al mad i USA bliver smidt ud, rådner eller bliver gemt væk i varehuse, lagre eller hjemme i folks frysere. Og i stedet for at udvikle ubegrænsede vedvarende energikilder fra eksempelvis vind, sol og plasma, bruges 40 procent af kornproduktionen i USA til ethanolbrændstof - kraftigt subsidieret med milliarder af dollars fra offentlige tilskud til store landbrugsfirmaer, for, i hemmeligforståelse med regeringen, at høste fede profitter.
Menneskeheden dyrker nok mad til at brødføde 10 milliarder, og alligevel skønner FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO), at omkring 870 millioner af verdens 7.1 milliarder mennesker lider af kronisk underernæring. 100 millioner børn i fattige lande er underernærede; én ud af fire lider af hæmmet vækst; og 3,1 millioner dør hvert eneste år på grund af dårlig ernæring Det vil kun koste omkring 3,2 milliarder dollars at brødføde de 66 millioner børn i udviklingslandene, som dagligt går sultne i skole – svarende til blot 1/24 af verdens ”store filantrop” og rigeste person Bill Gates’ formue. Denne forfærdende barbarisme i en verden med overvældende overflod udstiller et tavst holocaust mod millioner af mennesker, som bliver dræbt hvert år på grund af kapitalismens syge logik.
Landbrugsrevolutionen i den yngre stenalder for over 7,500 år siden repræsenterer et afgørende vendepunkt i menneskehedens historie. For første gang kunne der produceres nok mad til at understøtte en stor inaktiv befolkning og frigøre andre til at blive specialister indenfor forskellige områder, hvilket ultimativt førte til klassernes og statens opståen. På trods af disse enorme historiske fremskridt indenfor den sociale organisation og produktivitet forblev landbruget i årtusinder offer for vejrets pludselige skift, skadedyr og sygdomme. I en ikke så fjern fortid sultede menneske til døde, simpelthen fordi de ikke kunne dyrke nok mad eller fordi høsten slog fejl. I vore dage bliver landmænd rent faktisk betalt for at destruere fødevarer – eller for helt at undlade at dyrke noget. Millioner tons mad bliver samlet i lagre for kunstigt at presse priserne op. I dag er sult et resultat af strukturelle og politiske forhold, ikke manglende evne til at kunne dyrke nok mad.
I en tid hvor teknologiske fremskridt kunne bane vejen for, at en lille del af verdens arbejdende befolkning bæredygtigt vil kunne brødføde hele planeten adskillige gange, spilder 1,5 milliarder deres potentiale på at skrabe noget, der minder om en eksistens, sammen på små, uproduktive jordlodder – og på trods af det er der stadig mange af dem, som sulter. Madoptøjer er stadig almindelige i mange dele af verden – ikke fordi, der ikke er noget mad, men fordi millionvis af mennesker simpelthen ikke har råd til at købe det. Efter årtier med muligheden for at bevise det modsatte, er dommen klar: Kapitalismen er ude af stand til at brødføde alle på planeten. Absurditeten er, at det intet har at gøre med menneskehedens produktive potentiale, men i de strukturer vi selv har skabt.
Fremgang inden for ernærings- og landbrugsvidenskaberne kunne muliggør produktionen af rigelig, sund, sikker og velsmagende mad for alle. Menneskeheden kunne producere et enormt væld af forskellige typer mad, som både ville garantere fødevaresikkerheden mod skadedyr, sygdomme og klimaforandringer, men som også ville sikre interessante måltider. Vi har allerede infrastrukturen til at udvikle et kæmpe netværk af offentlige restauranter, som kan servere billig, lækker og interessant mad. Madlavning hjemme og spisning kunne forvandles til afslappende sociale aktiviteter, ikke tvungent slavearbejde, som det er for milliarder af mennesker i dag. Kort sagt eksisterer den nødvendige viden, teknologi og det kollektive potentiale til fuldstændig at ændre den måde, verden spiser på, allerede nu. Det, som derimod ikke eksisterer, er en social struktur, som tillader en rationel og balanceret tilgang til fødevareproduktion, -distribution, -forarbejdning, og -forbrug.
Mange mennesker ønsker at gøre noget ved problematikken om mad og det tæt forbundne spørgsmål om miljøet. Men praktisk talt alle de forslag, som er derude, er begrænset til at ændre lidt ved det eksisterende system eller til at appellere til de rige og magtfuldes gode vilje og fornuft. Det er utopisk. I et system drevet og defineret af vareproduktion og penge er det ikke madens kvalitet eller menneskets helbred, som optager kapitalisterne, men profitmaksimering. Løsningen på denne frakobling mellem det potentielle og det virkelige skal ikke findes ved at bebrejde mennesker for deres ”individuelle valg”, eller ved at ændre dette eller hint aspekt ved tingenes nuværende tilstand. Løsningen på denne enorme skævvridning af en de mest essentielle bestanddele af det menneskelige liv, kan kun findes ved at afskaffe kapitalismens dysfunktionelle system.
