Uddannelse, og dertilhørende SU er blevet en "sikkerhedsventil" i en tid hvor det er stadigt sværere at finde et arbejde. Men så småt forsøger landets elite at vende uddannelsessystemet tilbage til "den sorte skole". Bredden på uddannelserne skal mindskes, karakterræset skal i højsædet og der lefles for "eliten". Selv på gymnasier og erhvervsskoler lægges der nu op til forskellige former for adgangsbegrænsning der vil frasortere en del af arbejderklassens børn og tilgodese overklassen. Samtidig med nyheden om et rekordstort optag af nye studerende på de videregående uddannelser, kom nyheden om at alle landets universiteter inden for en kort periode vil have særlige forløb for eliten.

Det er såkaldte "talenthold" hvor dygtige studerende kan få ekstra undervisning. Denne særlige ekstraundervisning kommer samtidig med, at der gennem årene har været nedskæringer på timetallet for almindelige studerende.

Det i en sådan grad, at mange uddannelser har ned til 2 timers undervisning om ugen. Samtidig sænkes niveauet for at få flere til at bestå, så universiteterne får deres taxameterpenge fra staten. Hvad vi ser, er altså, at de brede lag af studerende rammes af nedskæringer og dårligere uddannelsesniveau, mens et mindretal løftes over "pøblen".

Karakterræset vinder frem

Siden krisens start er andelen af 15 til 34årige i arbejde faldet støt. I samme periode er det samlede antal studerende steget med næsten 100.000 til over en halv million. Med andre ord: arbejdsløsheden presser de unge over i uddannelserne.

Kontanthjælpsreformen der træder i kraft 1. januar vil have samme effekt, i det unge under 30 får nedsat deres kontanthjælp til SU-niveau, hvis de ikke starter på en uddannelse. I takt med det større antal studiesøgende, indføres der løbende flere og flere udskillelsesmekanismer der frasorterer arbejderklassens børn.

Test er blevet hele omdrejningspunktet for folkeskolen i den offentlige debat. De adgangsgivende karaktergennemsnit til universiteterne er eksploderet. I år kræver 50 procent af studiepladserne et snit i nærheden af ni, og hele syv videregående uddannelser et karaktergennemsnit på 11,0 eller derover mod kun to sidste år (b.dk 30. juli). Samtidig lyder der nu krav fra flere borgerlige partier om adgangsbegrænsning til gymnasierne.

LO og Dansk Arbejdsgiverforening har i uskøn forening foreslået, at unge skal have bestået dansk og matematik i folkeskolens afgangsprøve for at få adgang til en erhvervsskole og dermed et svendebrev. Det er imidlertid et faktum, at mange kommer ud af folkeskolen uden at kunne læse eller skrive. Ikke fordi de er "dumme", men fordi de falder udenfor undervisningens snævre rammer.

Disse vil ikke kunne klare et krav om bestået danskeksamen og ofte heller ikke matematikeksamen. Er løsningen at forhindre disse i at blive faglærte, som de kan i dag? Karakterræs favoriserer overklassen En undersøgelse fra AE-rådet den 29. oktober 2012 viste med al tydelighed at der er en klar sammenhæng mellem socialklasse og karakterer i folkeskolen og at karaktergabet mellem klasserne øges.

I 2002/3 var der en gennemsnitlig forskel på 1,4 karakterpoint i dansk mellem arbejderklassebørn og overklassebørn. I 2009/10 var det øget til to karakterpoint. I Matematik er forskellen gået fra 1,8 til 2,5 karakterpoint. Hele karaktersystemet har som formål, ikke at vejlede elever og studerende, men at opdele i "dygtige" og "dumme", og bør derfor afskaffes.

Den stadig større fokus på karakterer fører langsomt tilbage mod en situation hvor de prestigefulde uddannelser, der giver adgang til højtbetalte stillinger, er monopol for elitens børn.

Leger med ilden

Men der er en hage, som overklassen ikke har indset det fulde omfang af: Når de angriber uddannelser for de brede lag, så angriber de en af de vigtigste sociale sikkerhedsventiler for de danske unge.

Det er meget svært at finde et arbejde. At søge ind på uddannelser er derfor det eneste håb for en fremtid som titusinder af unge har i dag, om end det er et spinkelt håb. Når overklassen undergraver dette håb, skaber de samtidig forholdene for sociale eksplosioner der vil få "ungdomsoprøret" i 68 til at ligne en skovtur.

Før, snarere end siden, vil det konstante pres på de danske unge få udtryk i massebevægelser. Massebevægelser der vil ryste samfundet fra top til bund og indvarsle en periode med klassekamp i historisk skala.

Gå med i Marxistiske Studerende

Marxistiske Studerende organiserer debatmøder, aktioner og arbejder for, at elevernes og de studerendes organisationer bliver kamporganisationer.

Er du ung og interesseret i socialisme - så er Marxistiske Studerende noget for dig.
Se aktivitets-kalender på www.MarxStud.dk

Eller kontakt os, hvis du vil have en oplægsholder ud på din skole.