Jonathan Petersen og Markus Jamrath fra 8.Z og Y på Valby Skole er klar til at demonstrere igen imod skolereformenTusinder af folkeskoleelever har været på gaden for at protestere mod folkeskolereformen. Men eleverne står alene. Deres egen organisation Danske SkoleElever (DSE) er solidt bag reformen. Det på trods af at reformen har betydet Europas højeste timetal, manglende forberedelse til lærerne og lektiecafeer der er tidsspild. I følge Markus Jamrath og Jonathan Petersen fra 8. Y og Z på Valby Skole, er det på høje tid at sætte foden ned.
- Til at starte med, lød det da som en god ide: Vi kunne slippe for at lave lektier derhjemme mod at være lidt længere i skolen. Problemet er bare, at det ikke fungerer i virkeligheden. Lærerne er ikke forberedte og det er umuligt at holde koncentrationen på lange dage, forklarer Markus.
2½ år mere
At eleverne ikke bare er forkælede, når de kræver mere fritid, viser en opgørelse over de europæiske timetal fra forældreorganisationen Folkeskoleforældre. I følge den går en dansk folkeskoleelev 3.700 timer længere i skole i løbet af en folkeskoleuddannelse, end elever fra det nærmeste europæiske land på listen (Holland). Det svarer til 2,5 års længere skolegang.
Hertil skal lægges lektier, for ja, folkeskoleeleverne får stadig lektier for, på trods af de længere dage:
- Der er lektiecafe 2 gange om ugen af 1 times varighed, hvor der er mødepligt. Men der er ingen støtte og masser af larm, så det er svært at bruge dem til noget. Og derudover får vi massere af lektier for i hullerne mellem de to lektiecafeer, siger Markus.
De to drenge forklarer, at deres undervisning foregår i blokke af 1½ time, uden pause. Når forberedelsen fra lærerne er dårlig, er det meget svært at lave undervisningen varieret og spændende nok til at fastholde koncentrationen.
- Fra klokken 14 er det stort set umuligt at koncentrere sig mere, forklarer Markus og fortsætter: - I følge reformen skulle der også være indlagt 45 minutters fysisk aktivitet om dagen, men det ser vi ikke noget til. Og de lange dage går ud over vores sociale liv.
Lærere under pres
Lærerne er under massivt pres, og det kan mærkes blandt eleverne, forklarer de to:
- Vi kan godt mærke lærerne er pressede og bare skal overstå deres timer. Min veninde har fået ny klasselærer for 3. gang på et halvt år, siger Jonathan og Markus fortsætter:
- Der er flere lærere der bliver langtidssygemeldte. Mange af dem sidder og laver forberedelse i de to ugentlige lektiecafeer. Jeg tror virkelig ikke politikerne ved, hvor dårligt det går. Hvis man vil bevare reformen, så bør man i det mindste give lærerene mere forberedelsestid, så kvaliteten af undervisningen kan hæves, mener Markus.
En stor mellemfinger
De to mødte op til den seneste protest arrangeret af græsrodsinitiativet ”En stor mellemfinger til den nye skolereform”. Den første demonstration tiltrak flere tusind elever. Elever som ikke bliver repræsenteret af nogen organisationer. For elevernes officielle organisation DSE kører fortsat kampagne FOR reformen. Om det har noget at gøre med, at støtten til DSE steg fra det normale niveau på omkring 3-400.000 kroner om året til 6,2 mio. til ”informationsprojekter” under den socialdemokratisk ledede regering, kan man jo spørge sig selv om.
Går man ind på DSE's hjemmeside vil man i hvert fald ikke finde ét negativt ord om reformen, men tilgengæld masser af historier om hvor vellykket den er.
Derfor er det heller ikke underligt, at DSE har skubbet eleverne fra ”En stor mellemfinger til den nye skolereform”, fra sig og i en lidt mere i ultra-venstre og anarkistisk retning. Bl.a. var den sidste demonstration uanmeldt, uden det egentligt var nødvendigt, og fredag den 11. planlægger initiativet at besætte en skole. Men det ærgrer de to drenge:
- Der skal større og brede demonstrationer til, og vi har helt sikkert tænkt os at fortsætte protesterne, men vi har ikke lyst til at få problemer med politiet, siger de samstemmende og fortsætter: - Hvis hele landet landets elever gik sammen, så ville det kunne lykkes.
