To regeringer i træk har nu varslet en reformpakke rettet mod gymnasiet og HF-skolerne, og under den borgerlige regering bliver denne reformering sandsynligvis til virkelighed. Regeringens udspil rygtes at blive præsenteret i slutningen af marts og vil altså både indeholde reformer for gymnasiet såvel som for HF-skolerne. To elementer af regeringens reformudspil er allerede sikkert: At mængden af studieretninger i gymnasiet vil blive sænket markant, samt at regeringen vil foreslå, at ansøgere til gymnasiet skal have et gennemsnit på 4 i dansk og matematik.
Reformudspillet kommer i forlængelse af besparelser, som de danske gymnasier skal gennemføre frem mod 2019. Disse besparelser har på flere gymnasier medført alvorlig bekymring for institutionens fremtid, da besparelserne er af en sådan kaliber, at det bliver decideret destruktivt for uddannelsen af elever. På Virum Gymnasium skal der spares 10 millioner ud af et budget på 80 millioner frem til og med 2019, hvilket på det givne gymnasium betyder afskedigelsen af 20 ud af 100 lærere . Gymnasiets tillidsrepræsentant, Claus Sassow, påpeger, at denne besparelse vil være som en ”kirurgisk skalpel, der skærer direkte i kvaliteten” , da man ifølge Sassow i de foregående år allerede har måtte spare midler på gymnasierne.
Ikke nok med, at gymnasierne af folketinget bliver tvunget til at skære ned på kvaliteten af uddannelserne. Gymnasieskolernes Lærerforening har også beregnet, at der i august 2016 vil starte 52 færre klasser i landets gymnasier, altså 1400 elever mindre. Da gymnasierne modtager bevillinger pr. færdiguddannet elev, er denne tendens bekymrende, da den vil forværre den i forvejen dårlige økonomiske situation, som gymnasierne står i. Regeringens forslag om et karakterkrav på et gennemsnit på 4 i dansk og matematik vil med sikkerhed forværre denne situation yderligere.
Regeringen argumenterer for, at man med karakterkravet ikke nødvendigvis vil se et fald i antallet af ansøgere i gymnasiet, da kravet blot vil motivere eleverne til at arbejde hårdere for at kunne opfylde kravet. Denne påstand kan afvises med det argument, at karakterfordelingen på en uddannelsesinstitution som folkeskolen bør holde sig tæt på en fast fordeling. Det betyder, at mængden af elever, som får eksempelvis karakteren 7, helst skal være den samme over en lang periode.
Konsekvensen af kravet bliver nok i højere grad, at færre elever vil få mulighed for at få en plads i gymnasiet. De elever, som får et dårligere karaktergennemsnit end 4 i dansk og matematik, ville før kunne komme i gymnasiet og dér få højnet deres faglige niveau (hvis altså de kunne blive erklæret egnet hos uddannelsesvejlederen). Herved fungerer gymnasiet som en hjælpende hånd i social mobilitet, hvis man som elev kommer fra et hjem, som ikke er akademisk præget. Med det nye karakterkrav vil elever som disse få sværere ved at bryde den sociale arv. Den yderste konsekvens af karakterkravet kan derved blive, at man fastlåser unge mennesker i det sociale lag, som de er vokset op i.
Gymnasieuddannelserne bliver på denne måde i højere grad forbeholdt de unge, som kommer fra i forvejen akademisk prægede hjem. Alle undersøgelser viser, at der er en meget tæt sammenhæng mellem karakterer og social baggrund. Så de unge, som arbejder hårdt for at slippe ud af de sociale rammer, som de er sat i, vil få det endnu sværere i fremtiden. På denne måde fratager regeringen flere unge muligheden for, at bestemme over egen fremtid. I stedet kan de søge mod uddannelser, som har et lavere adgangskrav. og dermed forværrer det den i forvejen stigende ulighed mellem de sociale klasser. Udover at karakterkravet vil påvirke den sociale mobilitet negativt, så vil det ligeledes lægge op til et øget fokus på karakterer blandt eleverne i folkeskolen. På denne måde bliver elever allerede fra barnsben indoktrineret i den konkurrencementalitet, som i stigende grad præger vores samfund. Læringen i folkeskolen såvel som gymnasierne handler ikke længere om læring for elevens skyld, men i stedet om læring for karakterernes skyld.
HF-skolerne står også for tur. Et flertal i folketinget har udtrykt et ønske om at give HF en ”tydeligere profil” . Hvad dette indebærer, er der til dels uenighed om. DF og Liberal Alliance mener, at HF i fremtiden kun børe være for unge, som sigter efter en mellemlang videregående uddannelse. Dermed bliver HF-elever - ud fra Dansk Folkepartis og Liberal Alliances logik - altså forhindret i at tage en universitetsuddannelse. DF går skridtet videre og foreslår at dele HF op i to dele, én del, som skal hedde ”HF”, og en anden del, som skal hedde ”Forberedelsesskolen”. DF ønsker, at karakterkravet til at komme ind på HF bør være mindst 6, og at man må vælge forberedelsesskolen, hvis ikke man formår at opfylde karakterkravet. Et flertal af partierne tilslutter sig ikke denne løsning, men foreslår i stedet et karakterkrav på 02 for at komme ind på HF.
Denne tendens er meget lig den, som regeringen med sit karakterkrav i gymnasiet har løftet sløret for. Konsekvenserne vil være akkurat de samme, nemlig at elever fra folkeskolen, som kommer fra et hjem med lavt-uddannede forældre, vil have sværere ved at arbejde sig ud af det sociale lag, som de er vokset op i. På denne måde vil karakterkrav i HF - og specielt i HF, da netop denne institution håndterer mange med lave karaktergennemsnit - forværrer den skævvridning, som lige nu finder sted mellem de sociale lag i Danmark. Uligheden vil vokse, og fremtidsudsigten for elever med dårlige karakterer fra folkeskolen vil blive markant værre, hvis ikke de får muligheden for at uddanne sig på HF.
Disse tendenser er skræmmende. Den lange række af overgreb på landets uddannelser, heriblandt de horrible nedskæringer på landets universiteter, kan sandsynligvis på et tidspunkt få selskab af fjernelsen af SU på kandidatuddannelser. Tendenserne er klar og må modvirkes med alle mulige kræfter. Vi må slås for god og gratis uddannelse, som er fri for karakterkrav, og for retten til, at også arbejderbørn kan vælge deres egen fremtid. Dog må man heller ikke have nogle illusioner om, at disse tendenser udelukkende er et produkt af politikeres ondskabsfuldhed. Nedskæringerne og reformerne er direkte konsekvenser af et dysfunktionelt system, hvor staten er underlagt kapitalens interesser på de brede massers bekostning. Det står mere og mere klart, at den almene befolknings velvære ikke kan sikres inden for det nuværende systems rammer. Løsningen må søges i et nyt system, som tjener befolkningens interesser, ikke den rige elites.
Bekæmp nedskæringer, klasseundertrykkelse og karakterræs. Kæmp for socialisme.
Bragt i Revolution Nr. 18, april 2016. Tegn abonnement og få avisen fra 100kr om året.