(Se plan over møder)

Fra den 27. september til den 4. oktober besøger Rubén Linares Danmark. Rubén er næstformand for chaufførernes fagforening og medlem af den nationale koordinationskomite i fagforbundet UNT (Union Nacional de los Trabajadores). Derudover er han medlem af PSUV (det nye socialistparti som Chávez står i spidsen for).

Dette vil blive en unik mulighed for at aktive arbejdere og unge i Danmark kan stifte bekendtskab med den venezuelanske revolution. Indtil videre er der planlagt 6 offentlige møder, hvor Rubén vil deltage, så der vil blive rig mulighed for at høre om situationen i landet og ikke mindst om arbejdernes kampe.

Venezuela - et land i revolution
Grunden til at Venezuela det sidste stykke tid har været på mange menneskers læber, er ikke blot, at landets præsident - Hugo Chávez - har en meget anti-imperialistisk retorik i sine taler. Hovedårsagen er, at der er en revolutionær proces i gang i Venezuela, hvor millioner af fattige og udbyttede mennesker har rejst sig og er begyndt at deltage i det politiske liv for at ændre samfundet. Den venstreorienterede Chávez-regering og de metoder som den bruger (nationaliseringer, eksproprieringer, nul tolerance overfor imperialismen, etc.), fungerer lige nu som et symbol på denne proces, og det er derfor at USA og de borgerlige, verden over indædt forsøger at vælte den.

De seneste løgne og fordrejninger i mainstream-medierne verden over om, at Chávez skulle være "totalitær" og "udemokratisk", fordi hans regering har besluttet, ikke at forny en licens til en TV-station (RCTV), som støttede kup-forsøget imod ham i april 2002, er endnu et eksempel på det. De borgerlige og USA skyer ingen midler i kampen imod den venezuelanske revolution, og dette kom ikke blot til udtryk i militærkuppet i april 2002, som kun mislykkedes pga. massernes mobilisering imod det, men også i december 2002, med kapitalisternes forsøg på at sabotere økonomien og lockoute arbejderne landet over.

UNT – et revolutionært fagforbund

Fagforbundet UNT blev stiftet i august 2003. Det skete fordi det gamle fagforbund CTV var blevet fuldstændigt korrumperet af erhvervslivet og overtaget af bureaukrater, som direkte støttede højrefløjens kupforsøg imod Chávez i april 2002. På mange arbejdspladser havde arbejderne opbygget egne uafhængige fagforeninger, for at forsvare revolutionen.

ruben_linaresweb
Da de højreorienterede arbejdsgivere i december 2002 for anden gang forsøgte at vælte Chávez, gik mange arbejdere i aktion landet over. I Caracas var det metroarbejderne som sørgede for at metrotogene kørte videre, på trods af forsøg på at stoppe trafikken. På en af det statsejede olieselskab PDVSA’s afdelinger, i byen Puerto La Crúz, overtog arbejderne styringen af firmaet i omkring 70 dage og forhindrede derved sabotagen.

På samme måde gik hundredvis af arbejdere fra de metalproducerende fabrikker i Guayana, en af Venezuelas industrielle højborge, ind og kæmpede sig fysisk frem til gasreserverne, så de kunne få adgang til de forsyninger, der var nødvendige, for at genstarte fabrikkerne, og som korrupte embedsmænd forsøgte at tilbageholde.

Det var denne bevægelse, som for første gang satte spørgsmålet om arbejderkontrol på dagsorden i den venezuelanske revolution. På baggrund af den, blev behovet for at starte et nyt fagforbund krystalklart. UNT blev stiftet i august 2003, med et revolutionært program, som bl.a. går ind for socialisme og arbejderkontrol.

Situationen i dag

Efter Chávez’ store valgsejr i december 2006, med hele 7,3 millioner (sammenlignet med 3,7 mio. ved hans første valgsejr i 1998), har diskussionen om arbejderkontrol for alvor taget fart. Der findes en række fabrikker i Venezuela, som er besat af arbejdere, der kræver at staten nationaliserer virksomhederne og indfører arbejderkontrol.

Dog er der også mange modsætninger. Der er flere funktionærer i staten og i arbejdsministeriet, som ikke mener at arbejderne er modne til selv at lede og fordele arbejdet i en virksomhed. Dette har blandt andet betydet, at man på flere fabrikker har diskuteret hvor meget magt arbejderne egentligt skal have.

Et eksempel er virksomheden Sanitarios Maracay, hvor arbejderne ikke længere ville finde sig i manglende udbetaling af løn og elendige arbejdsforhold og derfor besatte fabrikken og kørte den og udøvede kontrol over den. At fabrikken kunne køre under arbejdernes egen demokratiske kontrol, så nogle i ministeriet som en trussel. Arbejdsministeriet gav støtte til en gruppe korrupte funktionærer, som det lykkedes at kuppe og afskedige fabriksrådet, som arbejderne havde valgt. Denne og andre sådanne begivenheder viser, at debatten om arbejderkontrol stadig foregår i fuldt flor og ikke har nået nogen endelig konklusion.

Samtidig er selve revolutionen spidset til. Efter at Chávez i 2005 anerkendte at han havde taget fejl, ved at tro, at man kunne have finde en mellemvej, mellem socialisme og kapitalisme, og at socialisme er den eneste vej frem, har det udløst en omfattende debat i den revolutionære bevægelse i Venezuela.

Også oprettelsen af det nye forenede socialistparti - PSUV - er en vigtig begivenhed, som har vakt entusiasme hos millioner af mennesker. Faktisk har hele 5,5 mio. mennesker meldt sig ind i det nye parti og til oktober vil den første kongres i partiet løbe af stablen. PSUV er et nyt parti, som Chávez foreslog dannelsen af sidste efterår, og hvis formål er at samle de eksisterende partier og fungere som et redskab til at radikalisere revolutionen og virkeliggøre opbyggelsen af socialisme. Inde i det nye parti vil en række kampe højest sandsynligt blusse op imellem revolutionære og reformister.

Alle de seneste begivenheder i Venezuela viser altså, at revolutionen langt fra er forbi. Til gengæld kan man sige, at den står ved et kritisk punkt, ved en korsvej. Det er nu at den skal defineres; Chávez har vist at han har en vis forståelse for revolutionen og for nødvendigheden af at føre den videre. Han taler om, at man skal kæmpe for socialisme, men de afgørende skridt imod dette, er endnu ikke taget. Skal revolutionen videreføres, må økonomien som det første nationaliseres. De største og vigtigste virksomheder må eksproprieres og bankerne må nationaliseres hurtigst muligt. Sker det ikke, er det et spørgsmål om hvor længe skansen kan holdes mod imperialisternes konstante pres. Vil revolutionen ende med en sejr til arbejderne og de fattige eller en sejr for kapitalisterne og USA's interesser?

Øjenvidne-beretning
Det er med den baggrund i mente, at man skal se Rubén Linares’ besøg i Danmark; som en stor begivenhed. Det bliver en ekstraordinær chance for at møde en venezuelansk fagforeningsaktivist og høre hans erfaringer fra revolutionen i Venezuela, samt hans bud på hvad fremtiden bringer. Derfor: Forsvar den venezuelanske revolution - støt op om Hands Off Venezuela!

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.