På fredag vil LO’s hovedbestyrelse stemme for at give formand Harald Børsting mandat til en konflikt imod Kristelig Arbejdsgiverforening (KA). Det betyder, at der dermed vil være varslet konflikt imod omkring 800 arbejdsgivere. Baggrunden er, at Arbejdsretten i øjeblikket behandler en sag, hvor tre frisørkæder, der ikke officielt er medlemmer af KA, har lockoutet ansatte, der er organiseret hos Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund. Hvis Arbejdsretten giver de kristelige medhold, vil det koste de ansatte omkring 50.000 kroner om året i tabt løn og andre goder.

Lockouten af organiserede frisører, som er orkestreret af KA, er et målrettet forsøg på at bombe arbejdsforholdene tilbage i frisørbranchen. Arbejdsgiverne har allerede presset 162 frisører til at melde sig ud af forbundet. Det er derfor tydeligt, at de er ude på at komme helt af med fagforeninger og overenskomster indenfor frisør- og kosmetologfaget. Det er et uhørt angreb på arbejdernes ret til at organisere sig.

Hvis Arbejdsretten giver KA, der repræsenterer de tre frisørkæder, medhold, vil LO iværksætte konflikt imod de cirka 800 arbejdsgivere, der er medlemmer af KA. Det er et fuldstændig korrekt skridt. LO har magten til at sætte de kristelige skakmat, og den magt må bruges nu. Bliver konflikten en realitet, vil det blandt andet betyde, at 3F'ere ikke henter skrald fra eller leverer varer til de 800 virksomheder, der er medlem af KA.

De kristelige arbejdsgivere har udstillet deres magtesløshed og sagt, at ”hvis LO knipser med fingrene er det ude med os”. Det er fuldstændig rigtigt. Hvis LO mobiliserer sine medlemmer til at udradere den kristelige arbejdsgiverforening, den kristelige ”fagforening” og alle andre gule skruebrækkerorganisationer, så vil de blive fejet af banen så let som ingenting.

Alle aktive arbejdere og tillidsfolk bakker op om den varslede konflikt imod KA. Uanset udfaldet i arbejdsretten har KA vist deres hensigter: de ønsker at smadre lønniveauet, og de ønsker at fjerne arbejdernes ret til at organisere sig. Derfor bør konflikten iværksættes uanset, hvad dommen bliver i Arbejdsretten den 13. marts.

Arbejderklassens vigtigste våben er enhed. Arbejdsgiverne opfandt Kristelig Arbejdsgiverforening og Kristelig ”Fagbevægelse” (som er to sider af samme sag) i forbindelse med storkonflikten i 1899 for at have et skruebrækkerkorps til rådighed. Siden da har de kristelige ageret strejkebrydere igen og igen. Det er en kendt sag, at de kristelige leverede et organiseret skruebrækkerkorps under Ri-Bus konflikten i 1994-95. Det vil de gøre igen i fremtiden. For at forhindre, at disse lumpne elementer kan true enheden i arbejderklassen er det nødvendigt at sætte dem stolen for døren. LO har en historisk chance for et opgør med de gule. Chancen må gribes.

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.