Kravet om, at lønnen skal reguleres i forhold til de stigende priser – dyrtidsregulering – er nået op i toppen af fagbevægelsen. I et interview i Politiken den 11. august siger FOA’s formand Dennis Kristensen ligeud, at overenskomsten, der blev indgået i foråret ikke er god nok. Han siger, at der nu må kortere overenskomstperioder og dyrtidsregulering til for at sikre arbejderne imod de stigende priser. Det er en udmelding, der må bakkes 100 procent op af alle aktive i arbejderbevægelsen.

Dennis Kristensen siger i Politiken:

”Lige nu er der mange lønmodtagere, som spørger, hvad det hele har været værd, og der er da bestemt også blandt os, der forhandlede de seneste overenskomster på plads, nogle, som river sig i håret. Blandt andre mig selv.”

Dennis Kristensen siger videre:

”Som det ser ud lige nu, er der grund til at være stærkt bekymret for, om vi kan holde værdien af overenskomstresultatet over de tre år, aftalerne gælder. (…) Vi har ikke haft automatisk dyrtidsregulering i mange år, så der er ikke noget sikkerhedsnet, hvis priserne af den ene eller anden grund eksploderer. (…) Det ser ikke lyst ud.”

Udmeldingen fra Dennis Kristensen må hilses velkommen. Han har fuldstændig ret i, at overenskomstresultatet desværre ikke er godt nok, fordi det ikke sikrer FOA’s medlemmer imod stigende priser. Alene fra maj 2007 til maj 2008 steg priserne på fødevarer med 8,8 procent. Lønnen kan slet ikke følge med. Inflationen som helhed er på 3,8 procent – men den bliver trukket ned af lave priser på elektronik og tøj. Priserne på transport, fødevarer og bolig – som arbejderfamilierne bruger størstedelen af pengene på – er steget langt mere.

Dennis Kristensen peger selv på, hvad fagbevægelsen kan gøre, for at sikre medlemmerne imod de stigende priser og for at sikre reallønnen:

”Hvis inflationstallene ikke bare er forbigående, så har vi kun to muligheder. Den ene er at lave meget korte overenskomstperioder. Når vi de seneste år har haft treårige overenskomster, er det jo, fordi det på grund af den lave inflation har været relativt risikofrit. Men fortsætter det med prisstigninger, som vi ser nu, så skal vi tilbage til toårige eller etårige overenskomster. Det er eneste mulighed, hvis vi ikke skal have den automatiske dyrtidsregulering tilbage.”

”Jeg ville meget gerne have den automatiske dyrtidsregulering, den var et rigtig godt redskab, da den fandtes.”

Dyrtidsreguleringen, der korrigerede lønningerne i forhold til prisstigningerne, blev afskaffet da den borgerlige regering under Poul Schlüter kom til i 1982. I dag har mange unge arbejdere ingen erindring om, at der rent faktisk har eksisteret sådan en ordning, fordi den har været afskaffet i over 25 år. Men der er god brug for dyrtidsreguleringen – det kan enhver arbejder forvisse sig om ved at sammenligne lønsedlen med indkøbssedlen og regningen for benzin eller et månedskort til bussen.

De borgerlige hævder, at dyrtidsregulering og højere løn fører til øget inflation. Her vil vi ikke komme nærmere ind på, hvorfor højere løn ikke fører til inflation – kun til lavere profit til aktionærerne – det har vi gjort i en anden artikel. Vi vil kun slå fast, at dyrtidsregulering historisk set altid har været et svar på stigende priser – dyrtidsreguleringen er ikke kommet før prisstigningerne.

Indtil nu har det kun været industriens lærlinge fra i Metal Ungdom Hovedstaden der har taget kravet om dyrtidsregulering op. Der er al grund til at glæde sig over, at kravene om kortere overenskomster og en genindførelse af dyrtidsreguleringen – begge helt nødvendige og beskedne krav – er nået op i toppen af fagbevægelsen. Nu må Dennis Kristensen bakkes op, så kravene kan komme igennem. Fra tillidsfolk og alle aktive i arbejderbevægelsen må der sendes et klart signal, om at der er fuld opbakning fra medlemmerne til at stå fast på disse krav. Arbejdsgiverne fik snydt overenskomsten igennem på falske forudsætninger. Forudsætningerne har vist sig at være forkerte, derfor må der forhandles en ny, etårig overenskomst med automatisk regulering af lønnen i forhold til prisstigningerne hvert kvartal.

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.