Mandag morgen holdt Københavns Fondsbørs og de danske storbanker krisemøde. Anledningen var, at handelen med danske realkreditobligationer var kollapset. Den såkaldte prisstillerordning for obligationerne blev indstillet fredag. Forinden var de store spekulanter begyndt på et massivt udsalg af obligationerne i et panik-forsøg på at skaffe likvide midler.
De store spekulanter, især de såkaldte hedgefonde, er i bekneb på grund af den internationale krise på finansmarkederne. Det økonomiske opsving på finansmarkederne har de senere år været drevet af et enormt niveau af spekulation, svindel, og fup. De såkaldte gearede investeringer, hvor spekulanterne har spekuleret for lånte penge, har været med til at drive prisen på værdipapirer enormt i vejret. Men nu er processen vendt til sin modsætning. Hele det spekulative korthus ramler sammen om ørerne på kapitalisterne og bankerne. ”Alle for sig selv, og lad fanden tage de sidste,” lyder nu råbet fra spekulanterne.
De borgerlige økonomer snakker nu åbent om, at de store finansselskaber mangler likvide midler og er i fare for at kollapse. En stor banks fallit kan få hele det finansielle system i Europa eller USA til at kollapse. Omkring nytår krakkede den britiske bank Northern Rock. Her skred den britiske regering ind og udskrev en blankocheck til finanskapitalisterne for at redde banken. Noget lignende fandt for nylig sted, da den tyske industribank IKB var på randen af kollaps. De samme regeringer, der til daglig prædiker tilbageholdenhed på de offentlige udgifter, privatiseringer og ”ansvarlighed”, har ingen skrupler med at kaste milliardbeløb i nakken på finansfyrsterne, så snart bankerne og spekulanterne er i problemer.
Det amerikanske borgerlige magasin Business Week skrev for nylig:
”Med disse farer (spekulation og dækningsløse lån, red.) der hober sig op, er det ikke svært at forestille sig en mulig udløser af fallit: lånere, der er bekymrede for alle disse problemer, kunne let kræve udbetaling fra en stor bank og dermed skabe en krise. Og hvis offeret er en af de store amerikanske banker eller en håndfuld andre fremtrædende finansielle spillere, ville regulatorerne formentlig være tvunget til at iværksætte en eller anden form for økonomisk redningsaktion for at forhindre, at skaden spreder sig til det bredere finansielle system.” (Business Week, 4. februar 2008)
Med andre ord er de kapitalistiske strateger alvorligt bekymrede for et kollaps i hele det finansielle system. Et godt eksempel er Deutche Banks topøkonom Torsen Sløk, som man kan se i et særdeles lærerigt tv-klip på Børsen.dk. Disse borgerlige strateger forlanger, at arbejderklassen, der betaler statens indtægter via skat, skal betale for bankernes krise.
Et af de klassiske argumenter for, at kapitalisterne skal have ret til at være uhyrligt rige mens andre er fattige, er at de ”løber store risici” gennem deres investeringer. De risikerer at miste deres investeringer (hvilket ville tvinge dem til at arbejde i stedet for at spekulere), og derfor fortjener de et liv i overdådig luksus, lyder argumentet. Den kommende tid vil punktere denne myte. Centralbanker og diverse regeringer vil i løbet af den nuværende kriseperiode, som sandsynligvis vil være langvarig, ile finanskapitalisterne til hjælp og redde dem fra bankerot.
I en artikel med overskriften ”Den værste finansielle krise siden 1931?” skriver det tyske magasin Der Spiegel om den tyske industribank IKB’s kollaps:
”To dage senere blev det meddelt, at den tidligere IKB-direktør Stefan Ortseifen kunne se frem til en fyrstelig pension på 31.500 euro om måneden – i praksis en erkendtlighed for hans nederlag. Ortseifen holdt efter at have investeret milliarder i den risikofyldte amerikanske subprime lånesektor fast i, at ’usikkerhederne i det amerikanske lånemarked praktisk talt ingen effekt’ ville have på IKB’s investeringer. Få dage senere var IKB på randen af fallit, og dens angiveligt fantastiske amerikanske investeringer var ikke mere værd end det papir, de var trykt på.”
Folk som Stefan Ortseifen bliver fyrsteligt belønnet for at hælde milliarder af euro ned i et sort hul med dårlige investeringer. Hvilken ”risiko” har han løbet? Hvilken ”risiko” har pengemændene bag Northern Rock taget? Svaret er: for finansfyrsterne findes der ingen risiko, for de skal nok finde en metode til at få arbejderklassen til at dække deres tab.
De pludselige udsving og kriser i det finansielle system kan kun lade sig gøre på grund af den kapitalistiske økonomis uplanlagte natur. Kriser som disse er en intergreret del af det kapitalistiske system.
Hvis kapitalisterne ikke er i stand til at styre bankerne og finansselskaberne på en rationel måde, så må de overtages af staten. Bankerne og forsikringsselskaberne må nationaliseres som led i indførelse af en rationel økonomi under en demokratisk socialistisk planlægning.
