Trotskij brugte det meste af hans tid efter forvisningen fra Sovjetunionen til at bekæmpe Stalin-bureaukratiets, og ikke mindst berede vejen for at arbejderne kunne vælte bureaukratiet gennem en politisk revolution. Revolutionen Forrådt er et af de mange resultater af dette arbejde. Desværre er kun en brøkdel af Trotskijs værker blevet oversat til dansk, hvoraf Revolutionen Forrådt er det eneste større værk.

Revolutionen Forrådt analyserer degenereringen af den russiske arbejderstat. Ud fra en marxistisk analyse viser Trotskij bureaukratiets vej mod afgrunden. Næsten 60 år før Sovjetunionens kollaps gør Trotskij det klart, at enten genindfører de sovjetiske arbejdere arbejderdemokratiet, eller også vil Sovjetunionen bukke under for kapitalistisk kontrarevolution. Hvis ikke revolutionen blev spredt til andre mere udviklede lande, ville det være utopi at opbygge socialisme. Men revolutionen i Rusland forblev isoleret, hvilket betød, at et bureaukrati kunne sætte sig på den unge arbejderstat.

Køb Trotskij-genudgivelse

Stalin blev ansigtet på dette bureaukrati med sin tese om ”socialisme i et land”, hvilket betød, at man nu gjorde isolationen af Sovjetunionen til en del af partiprogrammet i stedet for at kæmpe imod isolationen og for verdensrevolutionen.

3 internationale lavet om til en ”støtteforening”
I 1936 (hvor bogen er skrevet) var propagandaen for og imod Sovjetunionen på sit højeste. Stalin-bureaukratiet fyldte kommunistpartiernes aviser verden over med den ene mere rosee artikel efter den anden om, hvor fantastisk det gik i Sovjetunionen. Hele den kommunistiske internationale blev fra at være en revolutionær internationale lavet om til ”støtte-foreninger” for Sovjetstyret.

Alle kritiske røster blev møjsommeligt ekskluderet frosset ud eller dræbt. Trotskij derimod så det som sin opgave at analysere udviklingen for at kunne forstå, hvad det var der skete. Han så det som sin opgave at ruste arbejderne til et opgør med bureaukratiet.

En degenereret arbejderstat
Trotskij forklarer bureaukratiets fejltrin indenfor produktionen, hæren, landbruget, ungdommen, kvindekampen og udenrigspolitikken. Visse tendenser indenfor den revolutionære arbejderbevægelse anså sovjetunionen for at være statskapitalistisk, fordi arbejderne ikke styrede Sovjetstaten længere. Dette var Trotskij klart imod. Han forklarede, at bureaukratiet ikke var en klasse, der ejede produktionsmidlerne, men en kaste der lukrerede på arbejdernes stat. Derfor var og er det forkert at kalde Sovjetunionen for statskapitalistisk, den rette betegnelse var en degenereret arbejderstat.

Så længe det stadig var arbejderne der ejede produktionsmidlerne gennem planøkonomien, (selvom de var blevet frataget deres demokratiske kontrol af dem), ville det være at vende tingene på hovedet at kalde samfundet for statskapitalistisk. Man kan spørge, om det ikke bare er en diskussion af ord. Men analysen af Sovjetunionen hang direkte sammen med, hvilke skridt man skulle råde arbejderklassen til at tage.

Skulle man gennemføre en økonomisk revolution eller en politisk. Trotskij forklarede, at den eneste arv, der var tilbage fra oktoberrevolutionen, var den kollektive ejendomsret til produktionsmidlerne – planøkonomien, og at det derfor drejede sig om en politisk revolution for at genindføre arbejderdemokratiet.

Sovjetunionen ikke socialistisk
Trotskij vendte sig også imod at Stalin bureaukratiet kaldte Sovjetunionen for socialistisk. For at en arbejderstat kan kaldes socialistisk må det som udgangspunkt have en større produktivitet end det førende kapitalistiske land. Revolutionen i 1917 betød et kæmpefremskridt for produktionen. Der har aldrig før eller siden været lignende samfund med en så eksplosiv vækst i økonomien. Men fremskridtet for økonomien var ikke stort nok til, at sovjetunionen overgik de vestlige lande. Og med bureaukratiet ved magten opstod der en kæmpemæssig forhindring. Den faktiske situation på fabrikkerne svarede ikke til bureaukratiets skønmalerier. Kritiske røster på arbejdspladsen, som kritiserede fabriksledelsernes dårlige planlægning, manglende kvalitet og ueffektive produktion, risikerede at blive fyret. På den måde blev produktionen topstyret og ineffektiv.

Som modsvar mod dette dannede bureaukratiet stakhanovbevægelsen. Dette var en gruppe af arbejdere, der havde længere arbejdstider og mere eller mindre arbejdede på akkord. Det blev udråbt til et kæmpefremskridt. Men Trotskij fordømte, at man kaldte genindførslen af akkordarbejde og længere arbejdsdage for et fremskridt. Hvis sovjetunionen virkelig var socialistisk (altså mere produktiv end Vesten), hvorfor var sådanne tiltag nødvendige?

Indførslen af 5 årsplaner
Bogen analyserer og forklarer også bureaukratiets zigzag kurs. Indtil 1928 baserede Stalin sig på højrefløjen i partiet. De mente, at man skulle industrialisere produktionen og landbruget i ”snegletempo”. Deres taktik var, at bønderne skulle berige sig selv, og at de for denne rigdom så skulle bruge penge på landsbrugsmaskiner. Venstreoppositionen, (venstrefløjen i kommunistpartiet under ledelse af Trotskij, dannet efter at Stalin fik magten), kritiserede denne linje. I stedet stod de for indførelsen af 5 årsplaner, der skulle øge produktionen og industrialiseringen, så man kunne forsyne landbruget med landbrugsmaskiner.

Dette blev forhånet af Stalin, som indledte en intens klapjagt på alt, der havde bare det mindste tilfælles med venstreoppositionen. Størstedelen af venstreoppositionen endte deres dage i fængsler eller koncentrationslejre. Men i 1928 svingede bureaukratiet om. Berigelsen af udvalgte bønder havde dannet en klasse af rige bønder, der efterhånden blev en trussel mod Sovjetunionen og dermed bureaukratiet. Derfor slog de om i en fuldstændig ultravenstre linje. Nu skulle landsbruget tvangs kollektiviseres, og der blev indført 5 års planer, der skulle gennemføres på 4 år. Dette havde katastrofale følger for økonomien, og satte udviklingen mange år tilbage. Stalins tidligere venner blandt højrefløjen i partiet blev nu anklaget for bevidst, at ville sabotere økonomien og genindføre kapitalismen. Nu var det højrefløjens tur til at blive kørt igennem de berømte skueprocesser. De fleste blev dræbt eller tvunget til selvmord. Få år efter at Revolutionen Forrådt udkom, var hele den tidligere ledelse af bolsjevik partiet dræbt eller fængslet.

Revolutionen Forrådt gennemgår alle sider af Sovjetstaten og beskriver klart og præcist, den skadelige rolle bureaukratiet havde, og hvordan de var i færd med at tilbagerulle alle revolutionens sejre. Men samtidig gør den også klart, hvilke kæmpe fremskridt revolutionen medførte. Hvordan industriens vækst overgår selv det mest fremgangsrige kapitalistiske land. Den forklarer bureaukraternes gentagne fejltrin og viser, hvad der skulle være i stedet. Stalinister har igennem tiden forsøgt at udlægge Trotskijs angreb på bureaukratiet som et angreb på arbejderstaten. Men enhver, der tager sig ulejligheden at læse dette værk, vil klart kunne se, at Trotskij forsøger at vise vejen frem. Trotskij har kun foragt for de folk, der blindt roser bureaukratiets zig zag kurs – de såkaldte venner af sovjetunionen

Om Trotskij
Bogen er skrevet af en af den russiske revolutions vigtigste hovedpersoner. Han blev valgt som formand for Sovjetten i Petrograd (St. Petersborg), da bolsjevikkerne fik flertal i starten af oktober. Da der blev flertal for at gennemføre revolutionen på den Al-russiske Sovjet kongres d. 25. oktober 1917 (gl. russisk tidsregning), blev Trotskij valgt ind i Folkekommissærernes Råd den øverste ledelse for Sovjet regeringen.

Køb "Hvem var Trotskij - og hvad stod han for"

Han blev senere gjort ansvarlig for forhandling af fred med tyskerne. Senere igen blev han gjort til krigskommissær med ansvar for at opbygge den røde hær og styre forsvaret af arbejderstaten mod 21 invaderende kapitalistiske hære og bekæmpelsen af resterne af den hvide hær under den tre år lange borgerkrig.

Allerede i starten af 1922 gik Lenin og Trotskij i en tæt alliance om bekrigelsen af det fremvoksende bureaukrati, som allerede der langsomt fortrængte arbejderne fra ledelsen af den unge arbejderstat. Da Stalin fik magten over kommunistpartiet (ved at udnytte sin post som generalsekretær for partiet), dannede Trotskij sammen med ledende bolsjevikker Venstreoppositionen. Trotskij var Stalins fjende nr. 1. Det meste af hans familie blev dræbt af stalinisterne, og han blev tvunget af Stalin til at forlade Sovjetunionen i 1929. Den 20. august 1940 lykkedes det for en af Stalins GPU-agenter at trænge ind i Trotskij hjem og myrde ham. Men inden der havde Trotskij arbejdet hårdt, for at ruste medlemmerne af Venstreoppositionen til at danne en internationale byggende på de bedste traditioner fra Marx, Engels og Lenin. Denne internationale, kaldet 4. internationale, blev stiftet i 1938, og splittede siden. I denne periode skrev Trotskij et utal af bøger blandt andet Revolutionen Forrådt. Målet for dette arbejde var at sikre, at de revolutionære traditioner og læren af den russiske revolution og den efterfølgende degenerering gik i arv til nye generationer af klassekæmpere.

Klassekamp på dagsordenen
Trotskijs ideer har i mange år været isoleret, udskældt og gemt af vejen. Opsvinget efter anden verdenskrig og Sovjetstatens beståen gav enorm autoritet til både den reformistiske og stalinistiske del af arbejderbevægelsen. De ægte revolutionære ideer var gemt af vejen for en hel generation. Samtidig betød Sovjetunionens kollaps en desorientering blandt brede lag af arbejderaktivister. En desorientering der i mange tilfælde førte til pessimisme. Men der er ingen grund til pessimisme. Der er grund til at forstå.

Men vi ser nu en stigende interesse i disse ideer. Kapitalismens manglende evne til at skabe fremskridt har sat klassekampen på dagsordenen verden over. Der er en stigende radikalisering og en voksende revolutionær bevægelse, ikke mindst i Latinamerika hvor revolution er på dagsordenen i en række lande.

Trotskij forudsagde allerede i Revolutionen Forrådt, at Sovjet ville kollapse, hvis ikke revolutionen blev spredt, og hvis ikke arbejderdemokrati blev indført, for ligesom et menneske behøver ilt, behøver en arbejderstat demokrati.

Revolutionen forrådt er et klart modsvar mod de borgerlige erklæringer om socialismens utopi. Tiden ændrer sig, og nye generationer vil vise, at de er parate til at slås for at ændre deres liv. Nye generationer, der hverken er tynget af reformismen eller stalinismen, men som vil lede efter revolutionære ideer. De ideer findes hos Trotskij – arvtageren af Marx, Engels og Lenin.