Følgende erklæring fra Den Internationale Marxistiske Tendens udtrykker vores solidaritet med det palæstinensiske folk. Den besvarer det modbydelige hykleri fra den vestlige imperialisme og dens lakajer, som bakker op om den reaktionære israelske stat, mens den udløser en blodig hævn over Gaza efter Hamas' overraskelsesangreb den 7. oktober. Derudover forklarer vi, hvorfor frihed for Palæstina kun kan opnås gennem revolutionære midler og omstyrtelse af kapitalismen i hele regionen.

Nagorno-Karabakh er blevet slettet fra landkortet, da resterne af udbryderregionen overgav sig til Aserbajdsjans tropper den 20. september efter kortvarige kampe, der førte til, at mindst 200 etniske armeniere blev dræbt. Ifølge de seneste rapporter er over 100.000 armeniere - næsten hele befolkningen - nu flygtet fra regionen. Endnu en gang ser vi, hvordan nationernes ret til selvbestemmelse ikke kan garanteres, så længe verden er opdelt mellem forskellige nationale herskende klasser. Kun ved at arbejderklassen på tværs af verden tager magten, kan vi gøre en ende på etniske konflikter og de imperialistiske stormagters kyniske udnyttelse af undertrykte minoriteter.

Marxister står i fuld solidaritet med de palæstinensiske masser mod den brutale udvidelse af den israelske stat, men i stedet for at skabe ‘internationalt pres’ på Israel er der behov for, at arbejdere og unge organiserer sig i kampen for revolution. I denne artikel diskuterer vi kravet om boykot, frasalg og sanktioner rettet mod israelske virksomheder.

Over hele verden identificerer et voksende lag af arbejdere og unge sig med kommunisme. Det er især tydeligt i Storbritannien, hvor Socialist Appeal, den britiske sektion af den Internationale Marxistiske Tendens (IMT), har lanceret kampagnen ‘Are you a communist? Then get organised’ netop for at organisere de mange unge, der søger revolutionære ideer og vil kæmpe for en kommunistisk fremtid.

Kapitalismens krise er også en krise i den post-Sovjetiske verdensorden. En verdensorden baseret på amerikansk imperialismes dominans. USA kan ikke længere, i samme grad som tidligere, agere verdenspoliti og garanterer den lydighed og orden, som den engang kunne. Det har store konsekvenser for magtbalancen på verdensscenen. Det varsler en ny periode med øget ustabilitet og konflikt mellem nationer. For kommunister understreger det kapitalismens blindgyde og behovet for en beslutsom, klassebaseret, international kamp for socialisme.

En ny undersøgelse, foretaget af velgørenhedsorganisationen War On Want, viser, at selvom den globale fødevaresektor producerer mere end 2,6 gange den gennemsnitlige persons kaloriebehov, mangler 2,3 milliarder mennesker stabil adgang til sund og nærende mad. Hvordan kan vi forklare denne absurde modsætning?

Østrigsk kapitalisme befinder sig i en krise af usete dimensioner, hvilket har undermineret tilliden til det bestående system og dets traditionelle partier, der forsvarer status quo. På nuværende stadie udtrykker den politiske polarisering sig primært i form af en voldsom opbakning til den radikale venstrefløj.

Den sidste tids dramatiske begivenheder i Rusland, har givet anledning til alle mulige spekulationer. Fredag aften den 23. juni lancerede lederen af Wagner-lejehæren, oligarken Yevgeny Prigozhin, en “march for retfærdighed” med det erklærede mål at fjerne lederen af de væbnede styrker og forsvarsministeren. Lørdag havde han taget kontrol over byen Rostov ved Don og marcherede med en tungt bevæbnet militærkonvoj mod Moskva. Putin stemplede ham som forræder og lovede, at de involverede ville blive straffet. Men sidst på dagen vendte Prigozhins militærkonvoj pludselig om, og det blev annonceret, at der var indgået en aftale med den hviderussiske præsident Lukashenko som mægler. Motivationen bag de forskellige aktørers handlinger er omgivet af uvished, men begivenhederne afslører noget om karakteren af Ruslands krig i Ukraine og Putins regime.

I 2017, i sin tiltrædelsestale som Frankrigs præsident, sagde Emmanuel Macron, at han ønskede at overbevise sine landsmænd, om at Frankrigs magt ikke er i forfald, men “står på tærsklen til en ekstraordinær renæssance”. Siden da er fransk imperialismes forfald accelereret, både økonomisk, geopolitisk og militært, især i Afrika.

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.