Den israelske stats krig mod Gazas befolkning kan bedst beskrives som et decideret folkemord. Men vores egen reaktionære herskende klasse her i Danmark er langt fra uden skyld i dette blodbad. Mette Frederiksen og resten af lederne af det såkaldte “internationale samfund” støtter loyalt den herskende klasse i Israel, og de har alle, inklusiv de danske politikere, blod på hænderne. Imperialisterne i Washington, London, Berlin og København er lige så ansvarlige for palæstinensernes undertrykkelse og lidelse, som det israelske regime. Kampen for at gøre en ende på den igangværende krig hænger derfor uløseligt sammen med kampen mod magthaverne på tværs af hele Vesten.

For godt to år siden rullede Taliban hen over Afghanistan, imens NATO flygtede fra Kabul. Det blev på ydmygende vis enden på Vestens 20 år lange krigsindsats i landet. Ny dokumentar afslører den sande karakter af det regime, som vestlig imperialisme indsatte og holdt ved magten. Et gennemkorrupt og tyrannisk regime, hvor organiserede kriminelle i politiuniformer drev narkokarteller og åbenlyst misbrugte små drenge.

På tværs af hele verden går millioner af arbejdere og unge på gaden i solidaritet med det palæstinensiske folk. Lederne af den såkaldte “frie” verden påstår, at de forsvarer idealer som demokrati, ytringsfrihed og menneskerettigheder, men i stedet ser vi, at de direkte angriber arbejderklassens demokratiske rettigheder for at forhindre, at der udvises solidaritet med Palæstina. Arbejdere og unge kan ikke sætte deres lid til, at politikerne rører så meget som en finger for at lindre det palæstinensiske folks lidelser. I stedet må vi støtte Palæstinas frihedskamp ved at kæmpe for at vælte borgerskabet i Danmark og i resten af Vesten gennem en socialistisk revolution!

Israels krig mod Gazas befolkning har antændt en kraftfuld solidaritetsbevægelse. Under påskud af, at kampen for Palæstinas befrielse er apolitisk, har vi imidlertid inden for bevægelsen set forsøg på at bestemme, hvilke politiske ytringer, der må fremsættes. Vi accepterer hverken at blive censureret, eller præmissen om at kampen for Palæstinas frihed er apolitisk. Hvad der er behov for, er en intifada indtil sejr!

Lørdag den 7. oktober eksploderede trykkogeren der er Israel-Palæstina på uundgåelig vis på ny. Ansvaret for det nuværende blodbad i Israel-Palæstina hviler på skuldrene af den israelske herskende klasse og vestlig imperialisme, der i årtier har bakket helhjertet op om det israelske apartheidregime, og set igennem fingre med de utallige krigsforbrydelser landet har begået mod palæstinenserne. For at gøre en ende på imperialistiske krige, undertrykkelse og fordrivelse, så må vi kæmpe for at vælte det nuværende system.

Krisen i kapitalismen eroderer tilliden til det borgerlige samfund og alle dets institutioner, herunder ikke mindst kongehuset. Samtidig har hyppige skandaleroverhele Europa udstillet de royales råddenskab til et punkt, hvor de i stigende grad betragtes med ligegyldighed eller direkte afsky. I denne artikel vil vi behandle kongehusets rolle under kapitalismen og fremlægge, hvorfor marxister kæmper for en republik.

At være kommunist betyder at være en uforsonlig fjende af udnyttelse og undertrykkelse. Det betyder at have fuld tillid til arbejderklassen og dens potentiale til at forandre verden gennem en revolution og sikre menneskehedens frigørelse. I den kommende periode vil muligheden komme for én gang for alle at gøre en ende på dette pilrådne kapitalistiske system, der fortjener en plads på historiens mødding. Arbejdet for at sikre at det lykkes, starter nu, og alene kan vi intet gøre. Så er du kommunist, så organiser dig!

I en tid, hvor velfærden hænger i laser, vil politikerne brænde 143 milliarder kroner af på det danske forsvar; en institution, der er gennemsyret af korruptionssager, og som har udfordringer så store, at end ikke et trecifret milliardbeløb kan rette op på det. Under kapitalismen prioriteres krig og ødelæggelse altid over velfærd.

Sommeren har allerede budt på omfattende tørke og hede i store dele af verden, ikke mindst herhjemme. Det har foranlediget en række mediefolk til at lancere kampagnen #rydfladenforklimaet med det mål at få medierne til at erklære undtagelsestilstand, men kampagner som disse har én ting til fælles - de lægger hele problemet på skuldrene af den enkelte. Mens danske unge tynges af dårlig samvittighed og frygt for fremtiden fortsætter de store virksomheder, godt hjulpet på vej af politikerne, med at udlede massive mængder CO2. Det, der er brug for, er en ny klimabevægelse. Men en klimabevægelse på et revolutionært grundlag. En klimabevægelse, der sætter sig som mål at omstyrte dette pilrådne økonomiske system, hvor profit sættes før klima og menneskeliv.

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.