I medierne fremstilles det som noget positivt, når danske soldater sendes til afrikanske lande for at bistå med såkaldt “kapacitetsopbygning”. Sandheden er dog en ganske anden. Dansk imperialisme bidrager til død og ødelæggelse i Afrika, hvilket er konsekvensen af ét formål - at forsvare dansk kapitalismes kommercielle interesser i regionen. Bag den danske stats “humanistiske” maske gemmer sig en kynisme, der glædeligt ofrer civile afrikaneres liv, så længe det sikrer de danske rederiers profitter.

Frustrationerne og vreden vokser. Energien koger og bobler blandt landets unge. Alt, hvad der mangler, er en katalysator, en gnist, og det hele kan eksplodere. Mens den etablerede venstrefløj, studenter- og elevorganisationerne er ved at falde fra hinanden, er en understrøm af unge, radikaliseret af kapitalismens krise, ved at rejse hovedet op over elendigheden og organisere sig. Den, der har ungdommen, har fremtiden.

En historisk miserabel valgkamp er forbi. En valgkamp hvor alle partier har dækket politiske flanker af og været umulige at skelne politisk fra hinanden. På trods af Socialdemokratiets sejr er dette valg – set fra et socialistisk synspunkt – først og fremmest historien om venstrefløjens politiske deroute.

Regeringen fortsætter deres reaktionære og racistiske politik med planerne om at sende asylansøgere fra Danmark til Rwanda. Aftalen er blot endnu et eksempel, på de forfærdelige forhold som asylansøgere kan forvente at møde, hvis de kommer til Danmark. Regeringen lægger ikke fingre imellem: flygtninge er ikke velkomne i Danmark.

Ekstrem tørke over store dele af verden, skovbrande over hele Europa, og katastrofale oversvømmelser i Pakistan er bare nogle få konsekvenser af klimakrisen, og det er kun begyndelsen. Behovet for seriøs klimahandling har aldrig været tydeligere. Imens fejler politikerne konsekvent på klimaområdet

Den socialdemokratiske regering har med sine handlinger bevist, at arbejdere og unge ikke skal forvente en forbedring af velfærden. Sådan lyder det fra Jan Hoby, der er næstformand i Landsforeningen for Socialpædagoger. Hvis vi vil forsvare vores rettigheder og velfærd, må arbejderklassen tage kampen op og vende tilbage til et klasseperspektiv.

Europas energimarked ligner et korthus, der er ved at skvatte sammen. Politikerne forsøger at afbøde de værste konsekvenser af energikrisen, men de har ingen løsninger, for det er deres system - kapitalismen - der er selve roden til problemerne. Uanset om det bliver gennem inflation, nedskæringer eller strømafbrydelser, så er det arbejderklassen, der kommer til at betale prisen for markedets fallit.

Valget er udskrevet. Men valgkampen virker virkelighedsfjern, og det er yderst vanskeligt at skelne politikerne og deres politik fra hinanden. Imens brænder jorden under arbejderklassen og unge. Ingen af partierne lever op til situationens alvor.

Mens politikerne forsøger at overgå hinanden i symbolpolitik, går arbejderklassen og ungdommen mod social katastrofe. Aldrig har der været længere fra politikernes mærkværdige osteklokke til virkeligheden på gulvet.

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.